MALLORCA

Mallorca – et cykelparadis

Cykelrejser til Mallorca er populært af mange grunde. Øen er ca. 20 % større end Fyn og et paradis for Cykelentusiaster. Det er næsten umuligt af finde et smukkere og mere varieret cykelterræn i Europa.

Her findes alt, lige fra helt flade ruter til de mest udfordrerne bjerge. Mallorca er som et menukort på en Michelin restaurant, hvor kun det bedste er godt nok.

Vi cykler på små veje med let trafik, så ruterne bliver så sikre og smukke som muligt.

De fleste stigninger på Mallorca er ca. 4 – 8 km lange og har en gennemsnitsstigning på 4 -7 % hvilket gør øen til et perfekt cykelrejsemål.

Og glem ikke: På Mallorca skinner solen i gennemsnit 286 dage om året.

I slutningen af marts og begyndelsen af april sniger dagtemperaturen sig op på 20 grader. Den, kombineret med den lave nedbørsmængde, gør Mallorca til det perfekte sted at begynde din cykelsæson.

Det er meget sikkert at cykle på Mallorca. Alle lokale bilister er opmærksomme på cyklister og, de holder god afstand. Der er meget få ulykker med cykler indblandet i forhold til hvor mange “cykeltosser” der besøger øen hvert år.

Har du lyst til at vide mere om Mallorca? Så besøg siden mallorcaoplevelser.dk

Mallorca shopping

SHOPPING

Mallorca byder på alt inden for shopping.

Her er alt fra Ikea og store centre, til små butikker med lokale specialiteter. Kun fantasien sætter grænser. Mallorcas største marked for frugt, kød, oste, fisk og andre specialiteter er placeret i hjertet af Palma.

Mercat Olivar blev grundlagt i 1951 er helt klart et besøg værd.

MERE OM MERCAT OLIVAR (Engelsk)

Mere om Mercart Olivar (Dansk, Best of Palma)

Mallorca restaurenter frokost

RESTAURANTER

Der findes mange spisesteder på Mallorca. Et at de ældste er La Paloma som ligger i den gamle bydel i Palma. Spisestedet så dages lys helt tilbage i 1938. Selve bygningerne er fra det 14 århundrede og restauranten har plads til mere end 100 gæster. I dag er den Svensk drevet og med sin blanding af nyt design og gammel stil, er La Paloma et af de hyggeligste spisesteder i Palma.

MERE OM LA PALOMA (Engelsk)

Sevaerdigheder

SEVÆRDIGHEDER

Der er et væld af seværdigheder på Mallorca, lige fra drypstenshuler til klostre. Vores hotel er ret tæt på Palma by, så det er nærliggende at fremhæve Palmas vartegn, nemlig den store katedral. Den blev grundlagt i 1229 men først 372 år senere i 1601 var katedralen færdig.

Med sine næsten 7000 m2 er Palmas Katedral, helt sikkert et sted der bare skal opleves.

PALMA KATEDRAL

Mallorca vejret

VEJRET

Mallorca bliver kaldt solskindsøen og det er ikke uden grund, her skinner solen nemlig i gennemsnit 286 dage om året.

Vinter, forår og efterår, er som skabt til fede cykelture med dags temperaturer mellem 15 og 25 grader.

I sommer perioden er det oftest for varmt til at cykle, det skulle da lige være vandcykel.

SE VEJRET PÅ MALLORCA NU

Serra de tramuntana

NATUR

Serra de Tramuntana hedder bjergkæden på Mallorca. Den blev i 2011 optaget på UNESCO World Heritage liste over bevaringsværdige områder i verden.

Bjergkæden er ca. 92 km lang og strækker sig fra Andratx i vest til Pollenca i øst.

Stort set alle vores cykelture afvikles i dette område.

MERE OM BJERGKÆDEN

MAD I CALA MAJOR

– Byen hvor vi bor

Passilla buenos aires.

Passilla Buenos Aires

En restaurant med knap så mange år på bagen, steak spisestedet, Buenos Aires eller i folkemunde kaldet ”Argentineren”. er rigtig hyggelig og familie drevet, hvilket man tydeligt kan mærke. Skal du have Cala Mayors bedste bøf, er dette stedet. Besøg hjemmeside

Il paradiso

Il Paradiso

Il Paradiso er vel nok Cala Mayors flotteste spisested. Restauranten er svensk ejet og menukortet er flydt med retter fra Italien, samt lidt lokalt Spansk mad. Selve bygningerne er et kapitel for sig selv og det samme er udsigten fra de mange borde både ude og inde. Inden bygningen i 2008 blev lavet om til Restaurant, var den et hotel. Besøg hjemmeside

CALA MAJORS OMGIVELSER

– Byen hvor vi bor

Cyklister strand cafe

Stranden

Cala Mayor strand er direkte i forbindelse med vores hotel. Stranden er ca. 200 m lang og er en af de mest besøgte strande i Palma området. Her finder du to rigtig gode spisesteder og helt nye toilet forhold til alle strandens gæster.

Fundacio pilar i joan miro

Fundacio Pilar i Joan Miro

Den berømte billedkunstner Johan Miró har boet og arbejdet i Cala Mayor. I dag findes der et stort museum placeret i gåafstand fra vores hotel. Hovedbygningen blev indviet i 1992 og rummer mere end 5000 kunstværker fra flere forskellige kunstnere.

Bellver castle cykelrejser

Bellver Castle

Et af Palmas vartegn er Bellver borgen, som kan ses fra hele Palmabugten. Selve borgen er fra 1300- tallet og er meget speciel, da den er rundt. Kun ganske få borge i Europa har denne form og derfor er Bellver borgen med sine fire tårne, noget helt specielt. Læs mere

Porto pi shopping centre

Porto Pi Shopping Centre

Elsker du at shoppe, kan vi anbefale Porto pi centeret, som er Mallorcas største indendørs center med over 140 butikker. Fra centeret kan du hoppe på en Sightseeing bus og opleve det smukke Palma. Centeret er ca. 30 min. gang fra hotellet.